Din vej.....

Følger du blot efter alle andre på livets motorvej eller tør du svinge af, tage hovedvejene eller de små stier.

Eller tør du stille dig ud i vildnisset, der ud hvor der ikke har været andre, der ud hvor der ingen stier er, tør du stille dig der ud og finde og skabe din egen vej?

Jeg oplever at mange af os følger motorvejen – følger flokken - retter farten ind efter andre, uden at få stoppet op og mærket efter om det er vores egen fart, vores egen vej, vores egen rute vi er på.

Vi har ofte travlt med at komme fremad - tænker mere på dagen i morgen end på dagen i dag. Glemmer at være til stede lige her og lige nu, i dagen i dag.

Min opdagelse er at når jeg tør tage de små stier eller stille mig helt ud i vildnisset, selvom det giver kuldegysninger, ondt i maven og nervøsitet, fordi det er ukendt, så er det lige der i vildnisset at jeg finder mig selv, det er lige her i vildnisset jeg er mig!

Det er her i vildnisset at jeg får pausen – selvom det kan være totalt kaos og frygtindgydende at gøre noget helt nyt og anderledes, gøre noget som ikke følger motorvejen – som ikke følger flokken, så det præcis her jeg finder ro, stilhed og pause.

I den stilhed og pause, her i vildnisset, sker der, for mig, meget mere end på motorvejen, her flyver tingene ikke bare fordi, her glemmer jeg ikke at stoppe op, her følger jeg min egen fart og rute og ikke andres.

Pausen og stilheden er vigtig, den lære mig at lytte, være opmærksom, den giver mig stor indsigt og viden, i pausen i vildnisset sker tingene for mig.

Jeg har gennem livet mødt mennesker som har fået overbevist mig og mit indre om hvor lidt jeg kunne, hvor dårlig jeg var til dit eller dat, at de og de ting kunne jeg ikke uden flere års uddannelse og eksamensbeviser, mennersker som bevidst og ubevidst har trukket mig ned.

I vildnisset gik det op for mig at alt det negative var blevet min egen overbevisning - jeg troede på at jeg intet kunne og at jeg ikke var dygtig nok til at gøre de ting jeg drømte om, gøre de ting som er min vej.

Heldigvis har jeg mødt og møder stadig mennesker som løfter mig, som støtter mig, som skubber til mig og som positivt får mig til at udfordre, opdage og udforske mig selv til netop at finde min vej.

At opdagede at jeg var på en motorvej, med en fart og en rute der ikke var min, har gjort at jeg nu har valgt, at stille mig i vildnisset og give mig selv tid til at skabe min egen vej, finde min sti – her i vildnisset finder jeg mig selv, står ved mig selv, udforsker mig selv og får nye indsigter i og omkring mig selv, det giver mig redskaber til at følge min drøm – følge min vej.

Vildnisset er min vej……….hvad er din??

Del siden